Op mod hver anden bolig i store dele af Danmark har så stort indhold af det kræftfremkaldende, radioaktive stof radon, at det overstiger det maksimum, som der tillades i Bygningsreglementet ved nybyggeri og større renoveringer. Næsten hver tiende har så højt indhold, at det kræver omfattende indgriben. 

Det fremgår af en undersøgelse gennemført af Statens Byggeforskningsinstitut i 2019 i samarbejde med Bolius. Knap 13.000 boliger i énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse opført i perioden 1900 til 2018 indgår i analysen. I alle boliger er radonniveauet blevet undersøgt målt ved målinger formidlet af Bolius, og data om resultaterne er blevet bearbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet. 

Undersøgelsen viser, at 41 % af fritliggende énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse i de mest udsatte områder har at højere radonniveau end 100 Bq/m3. Bq står for Becquerel, hvilket er den målestok der bruges for stråling af denne type[1]. 

100 Bq/m3 er netop den grænse, der accepteres ved byggeri og større renoveringer i danske boliger. 

Hvis en bolig har over 100 Bq/m3, skal der gennemføres såkaldt ”enkle forbedringer”, såsom udbedring af utæthed i husets konstruktion eller forbedret ventilation[2]. 

Statens Byggeforskningsinstituts analyse viser også, at næsten hver tiende – helt præcist 9 % – af de undersøgte boliger har et niveau af radon i indeluften på over 200 Bq/m3 [3]. Så er man oppe i det niveau, hvor det ifølge myndighederne typisk vil ”kræve mere omfattende forbedringer at nedbringe radonniveauet” [4]. 

Undersøgelsen omfatter som nævnt de mest udsatte områder. Dette skyldes, at f.eks. mange kommuner i de mest udsatte områder har udsendt opfordringer til beboere af énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse om at få målt radonniveauet, og derfor er der kommet flest data fra disse områder. 

Men undersøgelsen har eksempler nok fra mindre udsatte områder til at kunne advare om at man skal radonproblemet alvorligt også der. Statens Byggeforskningsinstitut skriver således direkte i rapporten, at ”I alle egne af landet kan der således findes fritliggende énfamiliehuse, kæde og rækkehuse med forhøjet indhold af radon i indeklimaet” [5]. 

Radon er en radioaktiv gas, som dannes i jordskorpen. Radon siver fra jordskorpen ud i luften. Radon omdannes under udsendelse af stråling til andre radioaktive stoffer. Når disse stoffer indåndes med luften, sætter de sig i lungevævet og øger dermed risikoen for at udvikle lungekræft. Det anslås, at radon er årsag til omkring 9 % af alle lungekræfttilfælde i Danmark svarende til 300 tilfælde pr. år [6]. 

Danskerne udsættes for mange slags radioaktiv stråling – fra verdensrummet, fra fødevarer og fra medicinske undersøgelser, f.eks. røntgenstråling. Men halvdelen af den samlede stråling i udsættes for i et almindeligt menneskers levetid, kommer fra radon fra undergrunden [7]. 

”Det er mærkeligt at Danmark ikke tager radonproblemet mere alvorligt, når nu videnskaben har påvist en forbindelse mellem radonstråling og lungekræft”, siger den danskfødte radonspecialist dr. Maria Dugdale, der er tilknyttet den danske radonmålevirksomhed RadonTryghed som faglig konsulent. Hun er Honorary Industry Fellow ved Bristol University, hvorfra hun har sin PhD-grad, og er sekretær i The Radon Council i UK. 

Storbritannien har langt større fokus på radonstrålingen end Danmark, og det er således næsten 30 år siden at The Radon Council blev stiftet i UK for at sikre radonmålinger af tilstrækkelig høj kvalitet. I Danmark kom der først regler om radonindholdet i nybyggerier i 2010. 

Kilder:

[1] SBI 2019:07 Efterlevelse af byggelovens bestemmelser om radonsikring, Statens Byggeforskningsinstitiut, Aalborg Universitet, s 49. 

[2] Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens radonguiden.dk, punktet ”hvornår og hvordan kan der sættes ind over for Radon?” 

[3] Som 1, side 34 

[4] Samme som 2. 

[5] Ssamme som 3. 

[6] Sundhedsstyrelsen: Strålingsguiden 2013, side 8 

[7] Sundhedsstyrelsen: Strålingsguiden 2013, side 6  

[8] Sundhedsstyrelsens hjemmeside, under ”Stråling i hverdagen”.